Turneringsregler

Der spilles efter Internationale regler
men med visse undtagelser

Brug af spillere

  1. Det er ikke tilladt at spille på mere end 1 hold under stævnet.
  2. Der må maks. benyttes 12 spillere pr. kamp.

Turneringens afvikling

Der spilles indledende kampe i puljer á 4 eller 5 hold. Nr. 1 i de ind-ledende puljer går videre til A-slutspillet, nr. 2 i de indledende puljer går videre til B-slutspillet og nr. 3-5 i de indledende puljer går videre til C-slutspillet. Hvis der er mindre end 24 hold i en række, spilles kun A- og B-Slutspil.

Hvis en kvalifikationskamp, kvartfinale, semifinale eller finale ender uafgjort, spilles der indtil 2 perioder á 5 minutter – derefter straffekast (en udvist spiller kan ikke benyttes ved straffekast).

Der gøres opmærksom på, at uret kører hele kampen pga. den sammenpressede turneringsplan. Udvisninger kører også i halvleg, og tiden må ikke stoppes pga. en udvisning. Dette betyder at en udvisning givet umiddelbart før halvleg, uden mulighed for normal opstart ved dommerfløjt, automatisk starter ved signal for halvleg.

I finalerne stoppes haluret i pausen.

Holdet der står først i turneringsplanen, stiller op under uret og giver bolden op.

Hvis begge hold spiller i samme trøjefarve er der udeholdet (det sidst nævnte hold) der skifter.

Særregler U9 og U11:

Der spilles after de almindelige turneringsregler med følgende undtagelser:

  1. Der spilles med nedsænket overligger
  2. Der spilles med 5 markspillere og 1 målmand.
  3. Målvogteren må ikke overskride midterlinjen.

Dispensationsregler:

Der spilles efter de gældende dispensationsreggler, dog med nedenstående tilføjelser, som gælder alle deltagende hold. Alle dispensationshold deltager på lige vilkår med alle andre hold ved Holstebro Cup.

Af hensyn til udenlandske hold, som benytter ”lige” årgange - ændres den danske regel om maks. 3 dispensationsspillere pr. hold til 3 pr. kamp.

  1. Dispensationsspillere skal godkendes af stævnekontoret før første kamp.
  2. Der må maks. deltage 3 dispensationsspillere pr. kamp.

Alle dispensationsspillere skal være angivet på spillerlisten inden første kamp. (maks. 4 pr. hold.)

Pointlighed

Hvis der er pointlighed i puljen, gælder følgende regler:

  1. Flest point i indbyrdes kamp
  2. Mål difference i samtlige kampe i puljen
  3. Flest scorede mål i samtlige kampe i puljen
  4. Lodtrækning

Skadet spiller

Reglen om skadet spiller anvendes ikke

Aldersgrupper

U9 drenge/piger (2012)
Spilletid: 2x14 min.
U11 drenge/piger (2010-2011) 
Spilletid: 2x14 min.
U13 drenge/piger (2008-2009)
Spilletid: 2x14 min.
U15 drenge/piger (2006-2007)
Spilletid: 2x14 min.
U17 drenge/piger (2004-2005)
Spilletid:2x19 min.
U19 drenge/piger (2002-2003) 
Spilletid:2x19 min.

Omkampe

Hvis en kvalifikationskamp, kvartfinale, semifinale eller finale ender uafgjort spilles efter følgende regler:

  1. 1X5 min i tilfælde af uafgjort gentages dette. Derefter afgøres ved straffekast efter følgende regler:
  2. Fem straffekast til hvert hold (fem forskellige spillere)
  3. Fem straffekast til hvert hold (fem forskellige spillere) - hvert hold skyder en gang indtil der er fundet en afgørelse, eller der igen skal udpeges spillere

Boldstørrelse

Der spilles med de af JHF/DHF godkendte boldstørrelser.

Udskiftning/mandsopdækning

Der må frit skiftes ud i både forsvar og angreb, og det er tilladt at mandsopdække i alle rækker. Altså gælder de internationale regler under stævnet.

Udeblivelse/udgår af hold

Hvis et hold ikke er spilleklar senest 5 minutter efter fastlagt kamptidspunkt, erklæres holdet for taber, og modstanderen vinder kampen 3-0.

Brug af klæbemidler

I U15 drenge/piger, U17 drenge/piger og U19 drenge/piger må benyttes naturharpiks.

Rødt kort

Der vil ikke blive brugt blåt kort under turneringen, men kun rødt kort, også selvom forseelsen er til blåt kort, men situationen vil blive indberettet og vurderet ud fra det, der er sket. Ved direkte rødt kort gives mindst 1 kamps karantæne. Gælder både spillere og ledere

Dommere

Alle kampe dømmes af dommere fra Holstebro, Herning, Dommerklubben Vest, Silkeborg, Viborg Håndbolddommerklub. Alle kampe for U-18 Drenge dømmes af 2 dommere. U-16 Drenge dømmes så vidt muligt af 2 dommere. Vinderpulje A og finalekampe for U-18 Piger A og U-16 Piger A dømmes af 2 dommere. Alle A-finaler fra U-12 og op efter dommes af 2 dommere

Protester

Der vil på stævnets første dag blive nedsat et protestudvalg, som vil bestå af: En dommerrepræsentant, en fra HH 90’s håndboldafdeling, samt en fra cupudvalget. Protestgebyr DKK 200,00 (tilbagebetales ved godkendelse).

Fairplay/hilsepligt

Naturligvis går man ind for fairplay, men pga. den stramme tidsplan er der ikke afsat tid til, at der siges tak for kampen på midten af banen. Hvis man ønsker dette, gøres det udenfor banen. Der er altså under stævnet ingen tvungen hilsepligt.

Særregler U9 og U11:

Der spilles after de almindelige turneringsregler med følgende undtagelser:

Der spilles med nedsænket overligger

Der spilles med 5 markspillere og 1 målmand.

Målvogteren må ikke overskride midterlinjen.

Dispensationsregler:

Der spilles efter de gældende dispensationsreggler, dog med nedenstående tilføjelser, som gælder alle deltagende hold. Alle dispensationshold deltager på lige vilkår med alle andre hold ved Holstebro Cup.

Af hensyn til udenlandske hold, som benytter ”lige” årgange - ændres den danske regel om maks. 3 dispensationsspillere pr. hold til 3 pr. kamp.

Dispensationsspillere skal godkendes af stævnekontoret før første kamp.

Der må maks. deltage 3 dispensationsspillere pr. kamp.

Alle dispensationsspillere skal være angivet på spillerlisten inden første kamp. (maks. 4 pr. hold.)

xx